Danmarks bedste knæproteseafdeling
Regionshospitalet Silkeborg er et af de sygehuse i Danmark, der foretager flest knæproteseoperationer.
Når et sygehus som Regionshospitalet Silkeborg er blevet så stort inden for knæoperationer, skyldes det først og fremmest, at vi har ansat erfarne og dygtige læger, og at vi tilbyder meget korte ventetider.
Den høje kvalitet i operationerne og de korte ventetider tiltrækker nemlig patienter fra hele landet.
Høj kvalitet
Vores dygtige, specialuddannede læger, terapeuter og plejepersonaler sikrer, at hver enkelt patient får det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv med et kunstigt knæ.
Målt i forhold til de andre lignende afdelinger i landet ligger Regionshospitalet Silkeborg meget højt i kvalitetsmålingerne: Vi har således ekstremt få infektioner i forbindelse med knæoperationer, lige som markant færre patienter, der er opereret på Regionshospitalet Silkeborg, får brug for at få udskiftet protesen.
Læs vores pjece om knæalloplastik (PDF)
Korte ventetider
Klik på linket, hvis du vil se vores korte ventetid.
Ventetiden kan ændre sig fra dag til dag. Du er velkommen til at kontakte os på telefonnummer 87 22 25 91 eller 87 22 24 70, hvis du vil kende den øjeblikkelige ventetid eller har spørgsmål om knæoperationer på Regionshospitalet Silkeborg.
Henvisning
Det er din praktiserende læge, der skal henvise dig til operation på Regionshospitalet Silkeborg. Du har mulighed for at blive henvist uanset, hvor i landet du bor.





