Praktiske oplysninger
Her kan du finde oplysninger om
| Besøgstid Buslinier Bøger og lydbånd Falck-abonnement Fjernsyn Fodpleje Forskning Kiosk Kørsel Mad Fødevarekontrol Mobiltelefon Mulighed for at klage Overnatning | Pårørende til voksne Pårørende til børn Parkering Patientstuen Penge og værdigenstande Post Rettigheder Rygning Skolegang Spisetider Tavshedspligt Telefon Tøj |
Besøgstid
Der er fri besøgstid.
Det er generelt en god ide, at besøgende kontakter personalet på forhånd, så I kommer på et tidspunkt, der passer ind i patientens rehabiliteringsplan.
Buslinier
Århus - Hammel 114
Viborg - Hammel 114
Silkeborg - Hammel 223
Randers - Hammel 223
På siden med kontaktinformation kan du finde link til rejseplanen.dk, hvor kan du se de nøjagtige tider for busser.
Bøger og lydbånd
Der er mulighed for at låne bøger, cd'er og lydbånd på Hammel Bibliotek. Der findes desuden en mindre bogsamling på neurocentret blandt andet med bøger og pjecer, der kan være aktuelle i forbindelse med indlæggelsen. Vi hjælper gerne med at finde relevant materiale.
Falck-abonnement
Falck-abonnenter kan få kørselshjælp efter de gældende regler.
Fjernsyn
Der er fjernsyn i dagligstuen på alle afsnit. Efter aftale med personalet er der mulighed for at medbringe eget tv til egen patientstue.
Fodpleje
Der kommer en fodterapeut efter behov og mod betaling. Eventuel refusion sker ved lægehenvisning og efter hjemkommunens regler.
Forskning
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en del af Århus Universitetshospital og har derfor pligt til at iværksætte udvikling og forskning for at forbedre patienternes behandling og neurorehabilitering. Det betyder, at patienter kan blive spurgt, om de vil deltage i et forskningsprojekt.
I givet fald får man både mundtlig og skriftlig information om forskningsprojektet, og det er altid frivilligt, om man ønsker at deltage. Alle projekter på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er godkendt af Den Videnskabsetiske Komite.
Klik på linket, hvis du vil læse mere om Forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Kiosk
På alle hverdage hjælper personalet gerne med at bestille kioskvarer.
Kørsel
Som udgangspunkt er pårørende selv ansvarlige for eventuel transport i forbindelse med patientens hjemmebesøg i weekenderne. I særlige tilfælde, og når weekendbesøget er en del af behandlingen, kan kørsel efter lægens henvisning blive betalt af amtet.
Mad
I kantinen på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er der mulighed for at købe mad og drikke. Kantinen har åben mandag - fredag kl. 8.00 - 13.00.
Uden for kantinens åbningstid kan man købe kaffe, the, kakao, sodavand, slik, tobak, is, sandwich, yoghurt, frugt og juice i automaterne, som står i den uaflåste kantine.
Fødevarekontrol:
| ![]() |
Mobiltelefon
Egen mobiltelefon må gerne medbringes og kan benyttes efter aftale med personalet.
Mulighed for at klage
Er du utilfreds med neurorehabiliteringen eller den behandling, du som patient har fået på neurocentret, kan personalet informere om klagemulighederne.
På Region Midtjyllands hjemmeside kan du læse om mulighederne for klage og erstatning.
Overnatning
Pårørende har mulighed for at overnatte på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Pårørende til børn
Pårørende til børn har mulighed for at overnatte i en villa, der ligger lige over for neurocentret. Der er 6 værelser, heraf 4 med sovepladser til to, men der er mulighed for at rede op til flere.
En pårørende er medindlagt og betaler derfor ikke for overnatningen. Alle andre betaler 75 kr. pr. person pr. nat.
Udover de seks værelser har villaen et opholdsrum samt et køkken, hvor der er mulighed for at lave mad.
Man skal kontakte personalet i afsnittet, hvis man har behov for overnatning.
Pårørende til voksne
Pårørende til voksne har mulighed for at overnatte i et af fem værelser, hvoraf to er dobbeltværelser.
Det koster 75 kr. pr. person pr. nat (dog undtagen forældre til børn).
Man skal kontakte personalet i afsnittet, hvis man har behov for overnatning.
Parkering
Der er parkeringspladser foran neurocentret og på Urbakkevej
Patientstuen
På patientstuen er der til hver patient et klædeskab og et lille skab, der kan låses. Potteplanter, fotografier, plakater og andet, der kan være med til at gøre stuen mere personlig, må meget gerne medbringes.
Penge og værdigenstande
Penge og værdigenstande kan anbringes i et aflåseligt skab på patientens stue. Opbevaringen sker på patientens eget ansvar.
Post
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har egen postkasse, som tømmes dagligt. Aviser, ugeblade og breve kan omadresseres til neurocentrets adresse. Spørg personalet.
Rettigheder
Som patient (og ofte også som pårørende) på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har man nogle rettigheder, som personalet skal respektere. Man har ret til at få fuld besked om sin sygdom og til selv at bestemme, om en undersøgelse eller behandling må sættes i gang. Man har endvidere ret til aktindsigt i sin journal.
Du kan læse mere om patientrettigheder på Region Midtsjyllands hjemmeside.
Rygning
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er med virkning fra 1. juni røgfrit hospital. Rygning kan herefter kun foregå 2 forskellige steder udendørs. Spørg personalet.
Skolegang
Unge under uddannelse har mulighed for at få undervisning under indlæggelsen.
Spisetider
Spisetiderne tilpasses den enkelte patients behov, men som udgangspunkt kan man gå ud fra følgende klokkeslæt:
Morgenmad - kl. 07.30 – 09.00
Middagsmad - kl. 11.45 – 12.30
Aftensmad - kl. 17.30 – 18.15
Tavshedspligt
Alle medarbejdere på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har tavshedspligt. Man kan derfor trygt henvende sig, hvis der er ting, man gerne vil drøfte.
Telefon
Du kan kontakte Regionshospitalet Hammel Neurocenter på 8762 3300
Hvis du vil I kontakt med neurocentrets afsnit, kan du bruge nedenstående telefonnumre:
| H1 H2 H3 H4 H5 H10 H11 H20 HB1 HB2 | 8762 3331 |
Tøj
På Regionshospitalet Hammel Neurocenter findes undertøj, nattøj og badetøj. Øvrig beklædning og træningstøj skal medbringes. Tøjet skal kunne tåle min. 60 grader og tørretrumbling.







